Målet er verdenseliten!
 

Det bedste ved sportsskydning

 

 

... er konkurrencen, og at man selv er 100 % herre over dagens resultat. Du har ingen andre at bebrejde - du har ingen andre at rose. Fordi når alt kommer til alt, er det resultatet der tæller. Ja, der er mange at rose og takke for at man kan nå det resultat, man når, men det er én selv, at man kan takke, når en konkurrencedag er slut.

 

 

... er oplevelserne. At se hele verden, mens man gør det, man er allermest passioneret for

 

 

... er de nye mennesker. Der vil altid være nye mennesker at møde, hvorend man kommer hen, og på skydebanen er ingen undtagelse. Hverken om man tager til Danmarksmesterskaberne eller Europamesterskaberne.

 
Oplevelser


Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser med min sport. Og jeg glæder mig til de mange, der kommer endnu. Jeg har indtil videre været i det meste af Europa for at skyde og en enkelt gang i Dubai. Jeg har deltaget i nogle af de sværeste konkurrencer, og jeg har både grædt tårer af glæde, men også af tristhed, fordi det er virkelig hårdt, når man kæmper og kæmper og kæmper, og resulateterne ikke altid vil, som man selv vil. Men jeg kæmper videre. Fordi jeg skal hele vejen. 


Jeg har efterhånden set indersiden af mange lufthavne, hotelværelser og skydebaner, og det er langt fra til alle konkurrencer, man får mulighed for at komme ud og opleve enkelte seværdigheder. Men hey, jeg er jo heller ikke kommet for at være turist. 


Da jeg var mindre og drømte mig mod de udenlandske konkurrencer, tænkte jeg altid, at jeg ville få oplevelser, som ingen andre i min omgangskreds havde. Jeg ville se ting, som de nok aldrig kom til. Jeg ville komme til at opleve verden gennem min sport. But the truth is, det er kun delvist sandt. Fordi jeg er ærlig talt ikke nået så langt, og jeg står ikke så mange timer om ugen på skydebanen for at se den kinesiske mur, når jeg engang skal til Kina for at skyde, eller se et shoppingcenter med billigt Tommy Hilfiger, når jeg engang skal til USA. Nej, jeg er kommet for at vinde. Og jeg er kommet for at gøre det, jeg gør bedst - nemlig at skyde. 


Men når det så er sagt, så mange af mine nærmeste venner, har jeg fået gennem sporten. Det gælder både nationale, men i høj grad også internationale. Og jeg har haft surrealistiske oplevelser, hvor en fremmed mand engang kyssede mig i en lufthavn,  jeg har været på stripklub i Tjekkiet og jeg har set min kammerat fået sprøjtet champagne udover sig af en flok franskmænd, fordi en af dem havde vundet dagens konkurrence. Så kom ikke her og sig, at der ikke er oplevelser i det! Men turisme til konkurrencer kommer aldrig til at fylde særlig meget. 

Modtager af Se&Hør's Gunnar NU Hansen fonden 2009

Oktober 2009 modtog jeg 25.000 kr. af Gunnar NU fonden, som et skulderklap til mine kommende præstationer. Der var over 1000 ansøgere, og jeg var blandt de 25 modtagere, der fik denne støtte.
For mig handlede det ikke om den økonimiske støtte, på trods af den gjorde flere ting muligt på det tidspunkt. Nej, for mig handlede det mere om anerkendelsen. At nå op til det niveau, jeg alene havde dengang, krævede meget. At nå videre op til det niveau, jeg har i dag, og at nå helt op til verdensklassen, kræver endnu mere. Det er en sej kamp, og derved er stunder som disse, også guld værd. 


 
You will never regret reaching your goal. You will only regret not trying hard enough
Lav din egen hjemmeside med mono.net